tjørringspejder.dk

Tårnborg

Tårnborg er vores spejderhytte, hvor vi mødes til de ugentlige møder. Hytten blev indviet i januar 2010, hvor vi flyttede fra vores tidligere adresse nær Nordvesthallen. Den gamle hytte blev revet ned for give plads til at bygge Stjernen.

Udendørs er der god plads med flisebelægning hele vejen rundt, og græsområde både foran og bagved hytten.

Hytten indeholder

  • køkken m. to opvaskemaskiner, to ovne og service til 50 personer
  • lille kummefryser
  • tre toiletter, hvoraf det ene har bad
  • stort samlingslokale, der let kan deles i to
  • lille samlingslokale
  • to patruljelokaler
  • soverum med 10 køjepladser + 30 løse madrasser, der kan fordeles i den andre rum

Udover at fungere som fast mødested for spejderne udlejes hytten til private arrangementer samt til dagplejerne, som mødes hver tirsdag i dagtimerne.

Udlejning

Hytten udlejes til arrangementer, lejre, kurser og overnatning. Den udlejes til spejdere, skoler og private. Hytten udlejes også til familie-arrangementer, men ej til fester. Se billeder af Tårnborg nederst på siden.

Udlejningskalender

Priser

  • Weekend (fre. kl.16 – søn. kl.16) kr. 3.200. Prisen reduceres m. 500 kr. i nov. dec. jan. og feb. måned.
  • Kort weekend (fredag-lørdag eller lørdag-søndag) kr. 2.100
  • En hel hverdag uden overnatning kr. 1.050
  • Hverdags aften kr. 500
  • Hel uge kr. 7.000
  • Kort uge (man-fred.) kr. 4.500

BEMÆRK at en kort weekend tidligst kan bookes 3 måneder før første udlejningsdag. Det er ikke muligt at forhåndsreservere.

Priserne dækker leje af Tårnborg for max 50 personer og er inklusiv el og slutrengøring. Der skal stadig fejes og tørres borde af i henhold til ordensreglerne. Lejer skal selv medbringe klude og toiletpapir.

OBS – ved overnatning af mere end 10 personer skal lejer senest 8 dage før udlejningens start anmelde det til Beredskabet i Herning kommune. Det kan ske på Herning kommune, Brand og redning, selvbetjening under “Midlertidig overnatning”.

http://brmv.dk/Selvbetjening/Midlertidige%20overnatninger.html

For yderligere spørgsmål, kontakt udlejer Jens Jørgen Jespersen

Mail: taarnborgudlejning@gmail.com

Mobil (primært aften): 6071 6015